Kunst & Håndværk
Magi og leg
Jeg elsker det finurlige, barnlige og fantastiske og holder af at give hverdagen et strejf af dette, så den verden, vi lever i og omgiver os med, bliver lidt mere legende og magisk!
Inspiration i magi og natur
Min verden kredser om naturens og omgivelsernes subtile magi. Jeg er nysgerrig på de mystiske verdener og paralleluniverser, der måske findes, men som vi ikke nødvendigvis har øje for. Det afspejler sig i mit kunsthåndværk, som handler om at udtrykke det magiske og overnaturlige. Hvis mine værker var en boggenre, vil jeg gerne tænke på dem som magisk realisme.
Mere leg, mindre perfektionisme
Jeg ønsker at inspirere til mere leg, mindre perfektionisme, og at udtrykke dit autentiske selv - hvad enten det er ved at lave eller omgive dig selv med kunst, håndværk og mennesker, der bringer dig i kontakt med denne skønne side af dig selv 🌱
Jeg har kæmpet med perfektionisme i mange år, og jeg har opdaget, at det at skabe noget med hænderne, har en beroligende og terapeutisk effekt på mit mentale helbred.




